sep 292019
 

Otte af de sejeste ulveunger fra KFUM-spejderne, Sct. Catharinae gruppe i Hjørring kunne lørdag eftermiddag stolt vise et lille metalmærke frem, hvor der stod 20 kilometer på. Spejderne, der er 8 – 9 år brugte lørdagens forholdsvis gode vejr til at gå 20 kilometer i Hjørrings midtby og  gennem de grønne områder. I løbet af dagen kunne pigerne frit vælge mellem forskellige ruter fra 1 til 3 kilometer. Alle ruterne udgik fra vores spejderhus i Overgade, og de gik bl.a til Christiansgave, forbi tre kirke, rundt om Femhøje og den mest populære 3 km rundt om søen i Svanelunden og rundt Folkeparken.

Spejderne mødte mange glade mennesker på deres ture, og talte med en masse – især hundeejere fik spejderne en snak med, da de alle er ret glade for dyr. Den store tordenbyge omkring middagstid undgik spejderne, idet det passede så fint med at de alle var tilbage i spejderhuset, lige da regnen startede, så ingen af os blev rigtig våde. I spejderhuset var der et bord med forfriskninger og drikkevarer. Der skulle jo noget energi til at gå de mange kilometer. Og det hele var da også spist, da vi var færdige.

Ved start blev der udleveret en figur med 20 felter på, som skulle streges ud efterhånden som turene blev tilbagelagt. Som udgangspunkt satsede spejderne på at gå 10 km, men de blev hurtigt rundet. Derefter gik der lidt sport i at nå 20 kilometer, inden forældrene kom og hentede nogle meget trætte spejdere. Det ses dog ikke på billedet af spejderne, som stolt viser deres kilometerscore frem.

Tak for en fantastisk dag med god humør og god energi.

aug 042019
 

Vi starter igen tirsdag d. 20. august 2019 kl. 17.00. Alle spejdere, som er meldt ind, har fået indbydelsen. Vi mødes alle spejdere, forældre og søskende, som har lyst, og laver mad over bål sammen. Spejderne får årsstjerner, og der er et par stykker, som skal have spejdertørklæde. Desuden vil lederne fortælle lidt om programmet for det første halve spejderår.

Alle er velkommen denne aften, vi vil dog gerne have det at vide, så der kan være mad nok. 

De almindelige spejdermøder starter igen tirsdag d. 27. august. Vi har fået ny leder til de mindste, idet en af de store spejdere kommer og er leder sammen med en af de erfarne ledere til Bæverenheden, som mødes kl. 16.00 til 17.15.

Vi har plads til flere børn i alderen 6 – 8 år på dette tidspunkt.

jul 312018
 

Traditionen tro starter vi i gruppen med et fælles møde for spejdere i alle aldre. Vi mødes kl. 17,00 i haven til vores spejderhus med indgang fra Overgade. Vores officielle adresse er Østergade 31. Vi skal spise sammen, uddele årsstjerner, have oprykningsceremoni og høre om spejderarbejdet  det næste stykke tid. Vores indbydelse til aftenen kan ses herunder. Nye børn, som kunne tænke sig at være spejdere, er også meget velkomne denne aften, kontakt venligst gruppeleder Susanne Rævdal på a-mail: susanne@spejdernet.dk  hvis I er interesseret.

Spejderstart 2018 invitation

Vi glæder os til at starte igen efter en dejlig sommer.

jul 042017
 

Lige nu holder spejderne sommerferie fra de ugentlige spejdermøder. Der venter dog en stor spejderoplevelse i sommerferien, idet vi deltager i Spejdernes Lejr 2017 sammen med 38.000 andre spejdere fra hele landet og også fra udlandet.

Når vi starter igen efter sommerferien tirsdag d. 15. august, hvor alle spejderne, deres søskende og forældre inviteres til aftensmad, vil vi dele nogle af de oplevelser med jer. Der skal også uddeles årsstjerner denne aften.

Hvis du i løbet af sommerferien får lyst til at blive spejder, er du velkommen d. 15. august. Vi vil dog gerne have et tip, så der er mad nok – ellers starter vi med almindelige spejdermøder tirsdagen efter nemlig d. 22. august. Du kan finde de forskellige enheders mødetider andet sted på hjemmesiden. Vi starter op i tre aldersgrupper efter sommerferien. Bævere og ulve samt spejdertrop.

jun 222016
 

Så har både ulveflokken og spejdertroppen holdt spejdermøde sidste gang inden sommerferien. Der er dog stadig en stor spejderoplevelse for spejderne, idet de tager på sommerlejr på Djursland d. 2. juli. Der venter dem en uge med spændende aktiviteter sammen med spejdere fra andre steder i landet, som de endnu ikke har mødt, men som de, når lejren er slut, kan kalde deres spejdervenner.

Vi starter igen efter sommerferien tirsdag d. 16. august, hvor alle spejderne, deres søskende og forældre inviteres til aftensmad. Derefter skal der uddeles årsstjerner og der er oprykning til spejdertroppen.

Hvis du i løbet af sommerferien får lyst til at blive spejder, er du velkommen d. 16. august. Vi vil dog gerne have et tip, så der er mad nok – ellers starter vi med almindelige spejdermøder tirsdagen efter nemlig d. 23. august. Du kan finde de forskellige enheders mødetider andet sted på hjemmesiden. Vi starter op i tre aldersgrupper efter sommerferien. Bævere, ulve og spejdertrop.Pandekagebagning1 2016

jun 122016
 

Spejderne i gruppen er nu fuldstændig klar til at slukke enhver form for ild. Det kan de fordi Jan har været og vise os, hvordan vi skal gøre, og vi fik alle mulighed for at prøve at slukke med brandtæppe, pulverslukker og vand. Vi ved også nu, hvilke brande der skal slukkes med de forskellige former for brandbekæmpelsesudstyr, og hvorfor de slukker branden. Det var en spændende aften, og vi blev også klar over, hvor vigtigt det er at have røgalarmer derhjemme – og at vi skal huske at skifte batterierne deri. Der er billeder i vores galleri fra aftenen.DSCF3017

maj 022016
 

Det startede med regn og sluttede med sol – sådan var vejret den dag, ulvene havde bestemt sig for at tage 20 km vandreskjold. Det kan måske også beskrive ulvenes humør, for når man starter kl. 8.30 om morgenen og har 20 km asfalt foran sig, kan det føles lidt mismodigt som en regnvejrsdag. Efterhånden som der kom gang i de små fødder steg humøret, og efter den sidste lange pause gik det næsten flyvende de sidste tre kilometer. Der var sodavand og chips, da vi var hjemme ved spejderhuset igen, hvor vandreskjoldet blev overrakt.

20 km 3

Ulve

 Ulve  Kommentarer lukket til Ulve
jun 072015
 

Ulve er de spejdere, der går i 2.-4. klasse. Vi mødes i “junglen” ved vores spejderhytte om tirsdagen kl. 18.00 -19.30.

Som ulv lærer man en masse ting. Man lærer at bruge kort og kompas, knob og besnøringer, koder, vi laver bål, laver ting i rafter og er på lejr op til flere gange om året.
Vi bestræber os på at alle vores ulvemøder foregår udendørs, så man skal huske påklædning til vejret.

Du er altid velkommen til at komme ned og besøge os til et ulvemøde og se, hvad vi laver.

Med venstre pote ulvelederne Christian Kjæhr og Susanne Rævdal.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte

Susanne Rævdal tlf. 9890 0562 eller 2087 4435 eller  e-mail: susanne@spejdernet.dk